Fællesleder til Hovslund Børneunivers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være leder af et børneunivers med en helt særlig kultur og en stærk forankring i lokalsamfundet? Kan du se muligheder frem for begrænsninger, og tager du initiativ? Er du også synlig og går aktivt i dialog med dine omgivelser? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.

Læring gennem oplevelser - Oplevelser gennem læring

Sådan lyder Hovslund Børneunivers´ motto, der er en konkretisering af værdierne; fællesskab, faglighed, tolerance og trivsel. Gennem hele barnets tid hos os er vores værdier en vigtig del af den måde, vi er sammen på.

I Hovslund er børneuniverset den røde tråd i børnenes liv lige fra dagplejen til 6. klasse. Vi sætter en ære i at have barnet, barnets udvikling og fællesskabet i centrum. Fordelene ved et lokalmiljø nyder vi godt af, idet vi har stor opbakning fra lokalsamfundet, en aktiv støtteforening samt en aktiv og engageret forældregruppe.

Hovslund Børneunivers er en kommunal fællesinstitution under Aabenraa Kommune beliggende i Hovslund Stationsby ved Rødekro. Børneuniverset, som i alt har 23 medarbejdere tilknyttet, består af et skolehus med ca. 70 elever fordelt på 0. - 6. klassetrin, en børnehave med 23 børn og tre dagplejere med 12 dagplejebørn. Til skolehuset hører også en SFO samt en Fredagsklub.

Hvis du bliver vores nye leder, bliver du leder for et univers,

  • hvor børn og voksne er vant til at hjælpe hinanden, være rummelige og imødekommende
  • som har stor opbakning fra forældregruppen og lokalmiljøet
  • med fokus på børn, elever og medarbejderes trivsel
  • hvor vi er værdistyrede
  • hvor vi har lang erfaring med univers-modellen
  • hvor vi er vant til og har stor erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper.
Derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv gå forrest og sikre kvaliteten i den fortsatte udvikling af dette arbejde.

Dine opgaver på kortere og længere sigt
Det er forventningen, at du
  • prioriterer at lære børn forældre og personale at kende. Det er væsentligt, at du aktivt er synlig blandt børnene, fx ved at være deltagende i udvalgte aktiviteter
  • respekterer og er med til at bygge videre på de gode værdier og kulturen, som er i universet
  • arbejder med at synliggøre og fastholde universets position i lokalsamfundet
  • fortsat har fokus på økonomien, som i øvrigt er i balance
  • har et særligt fokus på børnenes trivsel og faglighed
  • i samarbejde med medarbejderne udarbejder en ny vision for Hovslund Børneunivers

Læs mere om Hovslund Børneunivers og de faste løbende ledelsesopgaver i job- og kompetenceprofilen

Dine personlige kompetencer, faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer

Vi forventer, at du
  • har en pædagogisk uddannelse og gerne efteruddannelse inden for det ledelsesfaglige område
  • har aktuel indsigt i og viden om pædagogik, didaktik og dannelse generelt
  • har blik for, hvordan man pædagogisk og didaktisk kan styrke almenområdet
  • interesse for konceptet børneunivers med ledelse af dagpleje, børnehave og skole

Vi har også en forventning om, at du kan få den pædagogiske, personalemæssige og økonomiske ledelse til at gå op i en højere enhed, således at universets læringsmiljø matcher de udfordringer, som den stilles overfor.

Derudover er det vigtigt, at du er aktiv og bidragende i et samarbejdende skolevæsen, hvor netværk på tværs af skoler og universer prioriteres.

Til dine personlige kompetencer forventer vi, at du er
  • optimerende, idet du har et drive mod at tage noget gennemsnitligt og gøre det ekstraordinært. Du forholder dig kritisk, analyserer mulige scenarier og igangsætter mulige forbedringer
  • innovativ, ser muligheder frem for begrænsninger og tager initiativ. Du laver koncepter, afprøver løbende og er vedholden i forhold til at skabe resultater 
  • styrende, viser retning og tager stilling. Du er ikke bange for konfrontationer, tør udfordre samtidig med du fremstår stabil, vedholden og sikker i dine meninger
  • teamdrivende, søger aktivt dialogen og er tillidsvækkende. Du sørger for ejerskab, når du sætter retning og tager styring i processerne
  • kommunikerende, synlig og går gerne i dialog med andre. Du kan kommunikere på alle niveauer og i offentligheden
  • Organiserende, idet du kan skabe rammer og rutiner, er velovervejet og tålmodig i din arbejdsfacon. Du planlægger og tilrettelægger for at sikre fremdrift.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 11. august 2023.

Første samtalerunde bliver gennemført den 17. august 2023 og anden samtalerunde den 28. august 2023.

Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på kontraktvilkår, og der er en forhåndsaftale på området.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skolechef, Rasmus Andreassen på tlf. 2671 5963 eller bestyrelsesformand Kristian S. Lauridsen på tlf. 2135 0401 med spørgsmål om stillingen og forventningerne til den kommende skoleleder.

Ved ønske om rundvisning kontakt faglig koordinator Lene Hjort Petersen på tlf. 3054 6718.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b493e7a1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Hovslundvej, 6230 Rødekro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b493e7a1&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873615

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet