Mand løb i læ for regnen, da pige følte sig forfulgt

dato

Der er tale om en 60-årig mand fra lokalområdet.

Syd- & Sønderjyllands Politi har været i kontakt med den mand, som en pige fra mellemtrinnet på Hærvejsskolen i Rødekro sidste mandag følte sig forfulgt af.

 

Politiet modtog anmeldelse om hændelsen mandag klokken 15.23.

 

Politiet har haft en patrulje i området mandag og tirsdag, ligesom politiet har efterforsket sagen.

 

Med hjælp fra en borger er det lykkedes at fastslå, hvem den pågældende person er og hans ærinde.

 

Der er tale om en 60-årig mand fra lokalområdet, som havde en helt legitim grund til at være på stedet. Han var gående, da han bruger en ladestation i området til sin elbil. Da det i mandags regnede, løb han i læ. Manden kunne efterfølgende godt sætte sig ind i, at pigen havde misforstået situationen.

 

Politiet fik forklaringen under en samtale med den pågældende mand:

 

”Der er tale om en misforståelse. Den 60-årige mand har ikke haft til hensigt at genere nogen – men ville blot undgå at blive gennemblødt i regnen,” siger politikommissær Jens Gorritzen, Syd- & Sønderjyllands Politi.  

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
Mest læste artikler