BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv gå forrest i en hverdag tæt på driften og samarbejdspartnere, hvor dialog og samarbejde er en vigtig del af fundamentet? Og er du god til at holde overblik og skabe rammer? Så er du måske et match til stillingen som sygeplejefaglig daglig leder hos os.
"Vi vil være med til at gå forrest i udviklingen til gavn for borgerne"
Sådan lyder det på Rehabiliterings- og Korttidscenter eller i daglig tale "ROK". For os er det nemlig vigtigt at følge og være med i udviklingen omkring den rehabiliterende indsats og de sygeplejefaglige kompetencer og dette i takt med forandringerne i sundhedsvæsnet.
På ROK spænder vores opgaver vidt lige fra forebyggelsesindsats til genoptræning og socialpsykiatri. Formålet med en rehabiliteringsplads hos os er at tilbyde individuel og målrettet genoptræning og rehabilitering hele døgnet i en afgrænset periode. Målgruppen er primært borgere, som udskrives fra sygehuset med én eller flere komplekse sygdomme med målet, at borgeren bliver i stand til at klare sig selv. Vi modtagere også borgere fra eget hjem til bl.a. døgnrehabilitering.
Vi er en del af forvaltningen Social & Sundhed, herunder afdelingen Sundhed, og har adresse i Rødekro, der ligger lidt uden for Aabenraa. På ROK har vi 45 medarbejdere, hvilket primært er SOSU-assistenter og sygeplejersker samt faggrupper som SOSU-hjælpere, sygehjælpere og en plejehjemsassistent. Ledelsen består af en sygeplejefaglig centerleder, der understøttes af en administrativ medarbejder, en planlægger og en kvalitets- og implementeringssygeplejerske og fremadrettet 2 daglige ledere med koordinerende funktion. Derfor søger vi 1 ny daglig leder, da vores nuværende driftsleder også overgår til en stilling som daglig leder.
Hvis du bliver vores nye leder, kommer du til et center
- med borgeren i centrum
- som har fokus på udvikling ift. kerneopgaven sideløbende med sundhedsvæsenets udvikling
- hvor vi er vant til og har stor erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper
- med lang erfaring med opgaver som overgår fra sygehus til primærsektoren
- der har opmærksomhed på det faglige miljø og trivsel
- hvor de daglige ledere er tæt på den daglige drift samt understøtter og deltager i de sygeplejefaglige opgaver.
Derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv som uniformsklædt leder, der går forrest og sikrer kvaliteten i den fortsatte udvikling af dette arbejde.
Dine opgaver på kortere og længere sigt
De mest konkrete opgaver på kort sigt er
- fortsætte udviklingen af det faglige miljø i samarbejde med kvalitetssygeplejersken
- implementere brugen af kompetencekort ud fra kommunens Faglige Kompetenceprofiler
- udvikle teamsamarbejdet i takt med ansættelse af flere sygeplejesker og fokus på "Fundamentals of Care"
- implementere den koordinerende funktion som du også selv skal varetage
- sikre implementering af kommunikations-/coachuddannelse, som alle ROK-medarbejdere deltager i fra september 2023 til juni 2024.
- en hverdag, hvor en kompleks opgavesammensætning er i balance med både et højt arbejdstempo og et godt arbejdsmiljø
- den faglige profil på centret i takt med den stigende kompleksitet i opgaveløsningen.
Læs mere om Social & Sundhed, ROK og de faste løbende ledelsesopgaver i job- og kompetenceprofilen.
Dine personlige kompetencer, faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer
Vi forventer, at du
- er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation
- har erfaring som sygeplejerske og gerne indenfor primærsektor
- tager udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang i dit arbejde
- er fagligt ambitiøs inde for fagområdet
Vi har også en forventning om, at du vil læse en diplom i ledelse, hvis ikke du allerede er i gang eller er færdig. Det er en fordel, hvis du har erfaring som leder, men ikke et krav.
Til dine personlige kompetencer forventer vi, at du er
- teamdrivende, søger aktivt dialogen og er tillidsvækkende. Du sørger for ejerskab, når du sætter retning og tager styring i processerne
- relationsskabende ved din åbne, ærlige og inviterende facon over for andre. Du er oprigtig, har som udgangspunkt tillid og en naturlig interesse for andre.
- inspirerende, medlevende og træder frem med overbevisning i dit budskab. Du kommunikerer energisk og fanger tilhørerne med din entusiasme og smittende begejstring.
- ihærdig, ambitiøs, vedholden og målrettet med opgaverne, så de når i mål. Du sætter dig ind i opgaverne og er struktureret i dine løsninger.
- organiserende idet du kan skabe rammer, rutiner og er velovervejet samt tålmodig i din arbejdsfacon. Du planlægger og tilrettelægger for at sikre fremdrift.
- styrende, viser retning og tager stilling. Du er ikke bange for konfrontationer, tør udfordre samtidig med, at du fremstår stabil, vedholden og sikker i dine meninger
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 10. september 2023 kl 23.59.
Første samtalerunde bliver gennemført den 13. september 2023 og eventuel en anden samtalerunde den 27. september 2023.
Forventet tiltrædelse den 1. november 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst indgået med DSR.
Du skal forvente at indgå i vagtplan herunder enkelte weekend- og aftenvagter – her henvises endvideretil Job- og Kompetenceprofilen.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest og at ansættelse er betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte centerleder Annette Abspoel Kjær på telefon 7376 6203 eller mail aak@aabenraa.dk med spørgsmål til stillingen. Du er også velkommen til at aftale et uforpligtende møde med rundvisning på centeret.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7edc51cc)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Funkevej, 6230 Rødekro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=7edc51cc&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892915