Teamleder til ledelse af produktionen i Banedanmark - Gør en forskel for sikkerheden og trivslen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sæt dit præg på arbejdsmiljøet og sikkerheden i Banedanmark

Vil du være med til at sikre fagligheden og sikkerheden i den daglige ledelse af produktionen? Er du samtidig en resultatorienteret og selvstændig person med stor gennemslagskraft, så har du mulighed for at blive en del af vores ledelsesteam.

Vi søger lige nu 2 teamledere, der kan varetage en spændende funktion med ledelse af vores områder i Sydjylland og Fyn. I stillingen vil du fungere som det vigtige bindeled mellem medarbejderne og ledelsen. Du vil desuden få rig mulighed for at sætte dit faglige og personlige præg på afdelingens performance og udvikling fra arbejdslokationen i Sønderjylland og Fyn.

Hver tirsdag slukker jeg min pc og går ud og ser dét medarbejderne faktisk laver i sporet og så laver jeg ledelse herfra.” Sådan beskriver Michael Hansen, der er fungerende Sektionschef i Banedanmark, ledelsesprincippet, shop floor; tilsyn/træning, som er en vigtig del af arbejdet som teamleder i Sikring.

Den daglige leder i sporet, såvel som på kontoret

Som teamleder effektiviserer du produktionen og sørger for at vi leverer kvalitet til tiden. Du instruerer og superviserer dine produktionsansvarlige – og sikrer dig løbende, at teamet er kompetent, motiveret og har et godt sammenhold.

Du vil også skulle samarbejde tværfagligt med de øvrige teamledere.

Fagligt stærk og med godt ledelsesgen

Vi forventer, at du har en baneteknisk uddannelse inden for sikringsanlæg og har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler for arbejde på jernbanen. Vi forventer også, at du har erfaring med produktionsledelse, og er vant til at gennemføre daglige, operative beslutninger.

Du trives med personaleledelse og evner at lede og motivere dine medarbejdere. Derudover er du en resultatorienteret og selvstændig person med stor gennemslagskraft. Du bidrager med initiativer og tiltag i dagligdagen, og du kan motivere og skabe resultater gennem andre – også i pressede situationer.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Er du tjenestemand er stillingen klassificeret i lønramme 35.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef i vest Michael Hansen 26783402 og i øst Rene Stange 29319109.

Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi løbende indkalder til samtaler. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Teknik, Banegaardspladsen 2, Rødekro, Banegaardspladsen , 6230 Rødekro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081349

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet