BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kender du til lager- og logistikarbejde? Har du lyst til at blive en del af et lager- og logistikteam, der blandt andet har fokus på socialøkonomisk bæredygtighed ved at understøtte borgere i praktikforløb? Og kan du se dig selv i et team, hvor der er højt til loftet, og hvor man hjælper hinanden også i pressede situationer? Så er det netop dig, vi har brug for.
Om jobbet
Du bliver en del af HjælpemiddelHuset, hvor vi vurderer og leverer genbrugshjælpemidler til hele Aabenraa kommune. Vi er en afdeling, der har fokus på, hvad vi kan gøre sammen i afdelingen for at få opgaverne til at blive løst bedst mulig, så borgene kan få det, de har krav på i rette tid.
I HjælpemiddelHuset er der ansat en "broget flok" inden for lager og logistik, sagsbehandling af genbrugs- og kropsbårne hjælpemidler samt konsulenter inden for velfærdsteknologi.
Vi er et lager, hvor der udleveres og hjemtages hjælpemidler, som skal repareres og genbruges
HjælpemiddelHuset er en del af centeret HjælpemiddelHuset og Tale-Høre-Syn, hvor Tale-, Høre- og Syns afdelingen har til huse i Bov.
Vi søger en kollega til lageret, gerne med kendskab inden for lager og logistik. I jobbet er det vigtigt, at du kan arbejde sammen med flere fagområder, da der er et tæt indbyrdes samarbejde i huset. Samtidig skal du også kunne kommunikere og samarbejde med kolleger f.eks. fra Hjemme- og Sygeplejen, da der er daglig kontakt med dem i forhold til udlevering og hjemtagninger af hjælpemidler.
I stillingen tilbringer du en betydelig del af dagen på lageret og kommer til at gå og stå en del i det daglige arbejde.
Afdelingen skal flytte i nye lokaler i efteråret 2024, så du vil få rig mulighed for at få indflydelse på den kommende lagerindretning.
Arbejdsopgaver:
- Lagerstyring
- Bestilling af varer
- Kvalitetskontrol af hjælpemidler
- Lægge forskellige produkter på lager, herunder også lægge forflytningslagner sammen, der har været til vask og skal på lager
- Samarbejde og understøtte borgere der er i forskellige jobprøvninger
- Ved behov understøtte kørselsteamet
- en afdeling, hvor der er højt til loftet. Der arbejdes med afdelingens værdier men også at lige netop du har værdi i den arbejdssammenhæng, du er i
- et lager- og logistikteam, der har høj faglighed og bred kompetence
- et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden også i pressede situationer
- et job, der har fokus på socialøkonomisk bæredygtighed ved at understøtte borger i praktikforløb
Om dig
Vi søger en kollega til lageret, der gerne vil indgå i et tværfagligt samarbejde. Du skal have mod på at starte et år, hvor vi skal flytte i nye lokaler, med de forandringer det kan medføre.
Vi forventer, at du
- kender til lagerarbejde og logistikarbejde
- kan lide at blive afbrudt i det arbejde, du lige er i gang med, når der kommer henvendelser fra andre
- tager medansvar for opgaverne og er fleksibel, f.eks. ved akutte opgaver
- både kan arbejde selvstændigt og indgå i et teamsamarbejde
- har ordenssans og overblik
- har lyst til at bidrage positivt og aktivt, til det sociale miljø på arbejdspladsen
- er vant til at arbejde med pc
- har lyst til at arbejde med andre kollegaer, der er i jobprøvning
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for teknisk service indgået mellem KL og FOA.
Stillingen er på 33 timer ugentligt med ansættelse snarest og senest 1. maj 2024.
Ansættelsesstedet er Brunde Øst 10 i Rødekro og fra efteråret 2024 Vestergade 14 i Rødekro.
Aabenraa Kommune er en røgfri arbejdsplads, hvor der ikke må ryges i arbejdstiden eller på kommunens matrikler.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Centerleder Susanne Skade på telefon 3066 7578 eller på mail ssk@aabenraa.dk.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 13. marts 2024.
Ansættelsessamtaler bliver gennemført den 18. eller 19. marts 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f61178d9)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Brunde Øst, 6230 Rødekro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003355