BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af en skole med højt til loftet, godt fællesskab, teamsamarbejde og fokus på trivsel og faglighed?
Så skal du søge stillingen hos os. Hjordkær Skole søger lige nu en støttepædagog til vores fantastiske skole.
Vi søger en pædagog til en begivenhedsbestemt stilling i både skolen og SFO'en fra 12. august 2024.
Timerne er fordelt med 25 timer til specialpædagogisk støtte i skolen og fem timer i SFO'en, hvilket giver en samlet stilling på 30 timer.
Stillingen ophører, når støtten ophører.
Om Skolen og SFO'en
Vi er en fantastisk skole i hjertet af Hjordkær by med ca. 250 elever fra 0. klasse til 9. klasse.
Vi kombinerer høj faglighed med et trygt og rart miljø for både børn og voksne.
Vores elevgrundlag er mangfoldigt, hvilket vi ser som en styrke og mulighed for udvikling.
Vi fokuserer på en god og positiv omgangstone og møder børnene med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
Vores SFO har ca. 70 elever og tilbyder et rart miljø med enkle regler og vide rammer.
Stillingsprofil
Vi søger en pædagog, der kan varetage en specialpædagogisk støtteopgave for et barn i 2. klasse, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen.
Opgaven består blandt andet i at:
- sørge for en meget klar og forudsigelig struktur i hverdagen
- at varetage differentieret og tilpasset undervisning ud fra behov og kompetencer
- have fokus på redskaber i det sociale felt
- give ekstra forklaringer, støtte og guidning efter behov
- udvidet skole/hjem samarbejde
Kvalifikationer
Vi søger en pædagog med erfaring inden for specialpædagogik og støtteopgaver.
Vi vægter engagement, mødestabilitet og omstillingsparathed, da det er vigtige faktorer på en mindre skole som vores, hvor vi naturligt er meget afhængige af hinanden.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med plads til humor, udvikling og fejl. Vi er uhøjtidelige uden at være useriøse.
- Mulighed for at præge din og skolens hverdag
- Dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på faglighed og godt samarbejde
Yderligere information
For yderligere information kan du kontakte enten vores skoleleder eller vores afdelingsleder.
- Skoleleder Bjarke Markussen: 73 76 60 56 eller 21 84 32 90, e-mail: bhmar@aabenraa.dk
- Afdelingsleder Lene Johanneson: 73 76 66 57 eller 51 70 68 63, e-mail: lgjo@aabenraa.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forud for ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest, og ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse via linket.
Vi afholder samtaler den 25. juni fra kl. 15.00.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8d36df79)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Birkholm, 6230 Rødekro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063669