Speciallæge til Afdeling for Hjertesygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa/Sønderborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2023 eller efter aftale.

Stillingen er med funktion på afdelingens matrikler i Sønderborg og Aabenraa, og kan søges med ønske om hovedfunktion på en af de to matrikler.

Har du lyst til at blive en del af holdet på en velfungerende afdeling med fokus på høj faglig standard, udvikling, uddannelse, forskning og arbejdsglæde? Så hører vi gerne fra dig.

Afdeling for Hjertesygdomme har siden 2018 været en selvstændig afdeling med egne lægefaglige konferencer og selvstændigt kardiologisk for- og bagvagtslag. Afdelingen består af godt 100 ansatte, heraf 13 speciallæger samt et vekslende antal yngre læger i uddannelsesstillinger (HU intern medicin: kardiologi, intro, KBU forløb, samt i HU og intro i andre specialer).

Afdelingen er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø og stor medarbejder- samt patienttilfredshed. Vi vægter uddannelse, samarbejde, faglig sparring og kollegialitet meget højt. Dertil kommer, at vi har et unikt og yderst velfungerende tværfagligt samarbejde i teams.

Hjertesygdommes sengeafdeling i Aabenraa har 22 sengepladser, og i tilknytning til sengeafdelingen findes også et hjertemedicinsk daghospital. De akutte patienter modtages på FAM.

Hjertesygdommes ambulatorium i Aabenraa har ca. 26.000 besøg pr. år omfattende:

  • Stort ekko ambulatorium inkl. TEE aktivitet, GUCH ambulatorium, stress ekkokardiografi og specialiseret onko ekkokardiografi.
  • Invasiv funktion med ca. 650 KAG-undersøgelser årligt (overvejende radialis procedurer), ca. 250 pacemaker-implantationer/skift pr. år og implantation af loop recordere.
  • Veletableret hjerte CT funktion og MR funktion.
  • Pacemaker og ICD ambulatorium.
  • Holtermonitorering, døgnblodtryksmåling og arbejdstest.
  • Stor hjertesvigt- og atrieflimren klinik og AK-center.
  • Lipid klinik og rehabiliterings klinik.
På Sønderborg Sygehus findes et mindre hjertemedicinsk ambulatorium. Ambulatoriet omfatter hjertesvigtsklinik, atrieflimren klinik, lipid klinik, holter ambulatorium og kardiel rehabilitering. Speciallægerne i Sønderborg varetager ambulante kontroller samt TTE og TEE funktion. Der er desuden en kardiologisk tilsynsfunktion for medicinsk afdeling og intensiv afdeling alle hverdage 8-15. Hjerteambulatoriet i Sønderborg er bemandet med 5 sygeplejersker, 3 sekretærer samt 1-2 speciallæger alle hverdage.

Vi arbejder tæt sammen med afdeling B, OUH og har tre ugentlige videobaserede konferencer.

Vi søger en engageret speciallæge, der har lyst til at indgå i vores speciallægegruppe, og bidrage til det gode samarbejde og udvikling. Du forventes, sammen med afdelingens øvrige speciallæger, at dække den brede kardiologi, samt at deltage aktivt i afdelingens undervisning. Dertil forestiller vi os, at du har særlig interesse for et eller flere af kardiologiens hovedområder, hvor der vil være mulighed for videre udvikling, samt evt. funktionsansvar, afhængigt af dine interesser og kvalifikationer. Vores skemalægning er fleksibel, og vi er åbne over for individuelle ønsker om arbejdstilrettelæggelse.

Du vil indgå i det kardiologiske bagvagtslag, der dækkes af speciallæger og HU læger i kardiologi. Der er tilstedeværelsesvagt fra kl. 8.00 - 21.00 med efterfølgende vagt fra bolig.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du kan se dig selv som vores nye kollega, så send din ansøgning senest d. 7. september 2023. Samtaler vil blive afholdt d. 13. september.

Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte cheflæge, ph.d Lene Svendstrup Christensen på email: lene.svendstrup@rsyd.dk eller tlf.: 7997 6420.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland Aabenraa, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226243&DepartmentId=21850&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891719

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet