Drømmer du om et job i det socialpædagogiske felt, hvor du både arbejder på et bosted, kører ud til borgere i deres eget hjem og har vagter på i Værestedet? Og brænder du for at støtte en mangfoldig borgergruppe med fokus på deres ønsker, behov og ressourcer? Så er det måske netop dig, vi søger.
Om jobbet
Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab med erfarne og engagerede kollegaer, som prioriterer sparring, udvikling og et godt arbejdsmiljø.
Samtidig arbejder vi hverdagsrehabiliterende for at styrke borgernes mulighed for et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Arbejdsstedet er Bo & Aktivitet Rødekro, med ansættelse på Bostedet Villa Catharina. Bostedet består af 9 lejligheder til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (Servicelovens §85, almene boliglov §105). Der bor 9 borgere i alderen 24 til 46 år. Derudover er 22 borgere tilknyttet bostedet, som modtager §85-støtte i eget hjem, og Værestedet Rødekro er et u-visiteret værested §97.
På bostedet er vi 6 fastansatte medarbejdere: 5 socialpædagoger og 1 social- og sundhedsassistent.
Vil du vide mere om os, har vi en video, der fortæller mere.
Dine opgaver er først og fremmest
- at yde socialpædagogisk bistand
- at give kontinuerlig psykisk støtte, rådgivning og vejledning samt pleje og omsorg til borgere, der bor selvstændigt i egen bolig
- at indgå aktivt i samspil med borgerne i hverdagens praktiske opgaver
- at ledsage borgerne til aktiviteter, læge, sygehus, tandlæge m.m.
- at byde ind med pædagogiske metoder for at opretholde et fagligt højt niveau i teamet
- at varetage sundhedsfaglige opgaver efter oplæring
- at planlægge og gennemføre aktivitet i Værestedet
Vi tilbyder en arbejdsplads
- der er alsidig, spændende og under stadig udvikling med en til tider hektisk hverdag hvor kollegernes personlige og faglige kompetencer er vigtige i løsningen af de faglige kerneopgaver
- hvor der fokuseres på læring, læringsprocesser og udvikling
- hvor der tages udgangspunkt i borgeren, og hvor vi har fokus på rehabilitering og det udviklende og gode liv
- hvor der stilles krav om engagement og deltagelse, med frihed under ansvar
- hvor der er stor medindflydelse og medinddragelse i hverdagen og i tilrettelæggelse af arbejdsopgaver og vagtplan
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet socialpædagog
- deltager og bidrager aktivt til teamsamarbejde og kan arbejde selvstændigt
- vil tage ansvar, er initiativrig og udviser handlekraft
- er fleksibel i arbejdstilrettelæggelsen i forhold til opgavernes skiftende omfang og karakter
- er udviklingsorienteret, evner kontinuerlige forandringer og er fleksibel i tanker såvel som handlinger
- er fortrolig med IT, og gerne erfaring med Nexus
- er åben overfor at arbejde med velfærdsteknologier
- yder omsorg og har en etisk og anerkendende tilgang til borgerne
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst SL.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. februar 2026, eller efter aftale.
Der er skiftende arbejdstider, delvist selvstændigt arbejde, samt aften-, weekend- og helligdagsarbejde i tidsrummet 07.00–22.00 alle ugens dage.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort og er villig til at køre bostedets bil og bus (kategori B).
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Du kan få nærmere oplysninger ved afdelingsleder Linda Olesen på mail: lo@aabenraa.dk eller på telefon 2154 2148.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 11. december 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 18. december 2025.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bo & Aktivitet - Bostedet Villa Catharina, Callesensvej, 6230 Rødekro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7f54b648-62cb-493a-8507-81c86388d23a