Social- og Sundhedsskolen Syd søger en administrativ medarbejder til elevadministrationen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv i en velfungerende elevadministration og har du lyst til at spille en vigtig rolle i korrekt registrering og håndtering af elevsager - så er det måske dig, vi søger?

Vi tilbyder

Vi har et stimulerende og afvekslende arbejdsmiljø på en skole i udvikling, og et fællesskab med engagerede kolleger med vidt forskellige baggrunde. Du bliver en del af det teknisk-administrative team, og har dit daglige arbejde på et fælleskontor med erfarne og gode kollegaer. Vi tilbyder en arbejdsplads med sociale aktiviteter, og en varieret og udfordrende hverdag med skiftende arbejdsmængde. Hos os er du en aktiv del af hele organisationen, og vi vil gerne høre din mening og dine ideer.

Om stillingen

Jobbet er, i samarbejde med dine kollegaer, at løse opgaverne i elevadministrationen. Du vil få et selvstændigt ansvarsområde og skal kunne arbejde selvstændigt med administrationen på bl.a. Grundforløb og Pædagogisk Assistent, herunder også administration af EUX Velfærd. Du skal sætte en ære i at varetage opgaven på en solid, sikker og selvstændig måde, imens du også tænker løsninger på tværs. Den tætte sparring og det gode samarbejde finder du både på fælleskontoret og med de øvrige nære samarbejdspartnere på området.

Om dig

  • Du har en kontoruddannelse, gerne med speciale indenfor offentlig administration, en videreuddannelse på akademi niveau, eller en bachelor i offentlig administration.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med administrationsområdet fra en uddannelsesinstitution, og dermed har kendskab til Studie+.
  • Du arbejder med høj kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen, hvor du gør brug af de fordele der ligger på digitaliseringsområdet.
  • Du medvirker til at elevadministrationen til stadighed hænger sammen med og har værdi for den samlede organisations behov, samt at opgaveløsningen lever op til de formelle krav, der stilles i lovgivningen.
  • Du kan yde optimal service i en travl hverdag og trives med at varetage både administrative og udviklingsprægede opgaver.
  • Du har overblik og kan samle trådene, og kommunikere klart til kollegaer og resten af organisationen.

Om os
Social- og Sundhedsskolen Syd er en selvejende erhvervsuddannelsesinstitution under staten med 115 ansatte. Vi tilbyder en række uddannelser indenfor sundhed, pædagogik og velfærdsteknologi, og en nystartet gymnasial uddannelse. Desuden varetager vi en lang række før-uddannelsesaktiviteter og kurser, og indgår i en række udviklingsprojekter.

Vi arbejder med strategiske mål, der kan mærkes i skolens hverdag og helt ud til borgeren: Læring og innovation, Digitalisering og teknologi, Sundhed og fællesskaber samt Bæredygtighed. På SOSU Syd har vi en vision om at uddanne elitepraktikere – de bedste inden for deres felt – i et attraktivt og nytænkende læringsmiljø.

For at kunne lykkes med det har vi brug for en velfungerende administration, der kan drive og strukturere de administrative processer og opgaver, så skolens mange undervisningsforløb fungerer.

SOSU Syd er en dynamisk organisation, hvor ikke kun elever og kursister lærer, men hvor vi som skole også lærer og udvikler os gennem videndeling, åbenhed og ordentlighed. På SOSU Syd er der fleksibilitet og medindflydelse i det daglige arbejde. Du bliver en del af et læringsmiljø, hvor vi udvikler, udveksler og afprøver nye ideer i forhold til opgaveløsningen, og hvor faglig sparring prioriteres højt.

Læs mere om skolen på www.sosu-syd.dk

Løn og ansættelsesforhold:

Der er tale om en fast stilling på 30 timer ugentligt, med ansættelse pr. 1. august 2023.

Arbejdstiden planlægges fleksibelt indenfor tidsrummet 7-17, med hensyntagen til den konkrete opgave, og ansættelse sker med en flekstidsaftale.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Vær opmærksom på vi indhenter referencer og børneattest ved ansættelse.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist:

Du sender din ansøgning med relevante bilag elektronisk via skolens hjemmeside senest torsdag den 8. juni 2023 kl. 23.59.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 16. juni 2023.

Vil du vide mere:

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Ressourcechef Lene Geertsen på lge@sosu-syd.dk eller mobil 40 48 23 03.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SOSU Syd, Bjerggade, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sosusyd&JobNoticeId=189

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835481

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet