Social- og Sundhedsassistent til Rehabiliterings- og Korttidscenter primært i aftenvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et ønske om at være en del af et tæt tværfagligt arbejdsmiljø?
Vi tilbyder et job med høj faglighed og et stort flow af borgere, hvor rehabilitering er i fokus.
Er det noget for dig? Så har du nu mulighed for at prøve det af.

Vi søger en Social- og Sundhedsassistent til Rehabilitering- Og Korttidscenter (ROK) primært i aftenvagt
Stillingen er fast og med ansættelse op til 37 t/ugen i primært aftenvagt, men der vil også indgå dagvagter.
Du kan forvente 4-5 weekendvagter over 12 uger.

Hvem er vi?
Rehabilitering- og Korttidscenter – i daglig tale ROK- er et tilbud i Aabenraa kommune, hvor borgere kan visiteres til et midlertidigt ophold efter fx at have haft et fald i funktionsniveau, som følge af forskelligartede problemstillinger
Vi er en døgninstitution med 26 midlertidige pladser med et årligt flow på ca. 200 borgere.
Hos os varetager vi forskellige forløb, som fx genoptræning og vurdering af fremtidig hjælp eller bolig. Borgerne kommer oftest fra hospitalet, og er i uafklarede forløb, hvilket kræver en målrettet og helhedsorienteret indsats
Medarbejderstaben er en dejlig tværfaglig flok, som består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, træningsassistenter og sygeplejefaglige ledere. Vi har dagligt både ergo- og fysioterapeuter i centeret.
Vi har mange bolde i luften ved hvert borgerforløb, og sammen har vi et fælles fokus på at gribe dem. Derfor er vores interne samarbejde og kendskab til hinanden meget vigtigt. Vi er derfor delt op i 3 tværfaglige mindre teams med fokus på 7-10 borgere pr. team. Som ansat på ROK tilkobles du et primært team, således at der kan sikres kontinuitet omkring borgerforløbene.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet Social- og Sundhedsassistent med dansk autorisation
  • Du formår at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang i samarbejdet med borgeren
  • Du besidder ro, overblik og initiativ
  • Du har en positiv og reflekterende tilgang til dine opgaver samt til samarbejdet med dine kollegaer, samarbejdspartnere og ledere
  • Du trives i et tværfagligt miljø og kan prioritere arbejdsopgaver i en foranderlig hverdag
  • Din kommunikation er anerkendende og faglig
  • Du fungerer godt i skiftet mellem forskellige vagttyper

Ud over en spændende hverdag tilbyder vi
  • En arbejdsplads med ansvar og medindflydelse
  • Et stærkt tværfagligt team med stor selvstændighed i hverdagen
  • Medbestemmelse af arbejdsplan/Ønskeplan, der pusles færdig af vores vagtplanlægger
  • Stort fokus på kompetenceudvikling med bl.a. tematimer med interne og eksterne undervisere.
  • Løbende udvikling af både faglige og personlige kompetencer, samt teknologiske tiltag, der gør arbejdsgange mere smidige

Løn og ansættelsesvilkår
Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast stilling på 37 t/ugen som udgangspunkt. Tiltrædelse 1. maj 2024 eller snarest.
Stilling indeholder både dag- og aftenvagter samt weekendvagter gennemsnitligt hver 3. weekend, som beskrevet i indledningen.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst samt principperne om Lokal Løn.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag den 19. marts 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. marts 2024 om formiddagen.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og dit CV.

Ydereligere oplysninger
Få mere at vide ved henvendelse til centerleder Annette Abspoel Kjær, tlf. 73766203.
Du er meget velkommen til, efter aftale at besøge centret.
Læs mere på vores hjemmeside

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2b34a04b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Funkevej, 6230 Rødekro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008094

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet