BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet pædagog, PAU, socialrådgiver, SSH eller SSA? Og er du et lattermildt menneske? Sætter du relationer i nærværet med borgerne højt? Trives du med alsidige opgaver og den fantastiske kombination af uforudsigelighed og struktur? Hvis ja, så er det måske lige dig, vi leder efter til vores team.
Vi er på udkig efter en ny kollega til det faste team i afd. 54. Det er en fast fuldtidsstilling med besættelse pr. 1. april 2024 eller hurtigst muligt.
Om Autismecenter Syd
Autismecenter Syd er Aabenraa Kommunes foranstaltning for unge og voksne med forstyrrelser inden for autismespektret, tilgrænsende forstyrrelser samt psykiatrisk overbygning.
Vi er en stor organisation, der er inde i en god udvikling, og vi har ambitioner på borgernes og på centerets vegne. Vi arbejder løbende med at omsætte vores kerneopgave – sundhed, mestring og fællesskabelse – i vores daglige virke. For at lykkes med det, arbejder vi også løbende på at blive dygtigere og klogere, og vi har fokus på, hvordan opgaver løses i et tværfagligt samarbejde.
Se vores video her
Vores pædagogiske tilgange
Autismecenter Syd arbejder med afsæt i tre overordnede pædagogiske tilgange; den anerkendende tilgang, den rehabiliteringstilgang og den sundhedsfaglig tilgang. Med afsæt i de overordnede pædagogiske tilgange er der to helt overordnede pædagogiske metoder i Autismecenter Syd, nemlig KRAP og LA2.
Vi arbejder med afsæt i centrale værdier og anvender en bred vifte af metoder og tilgange, der altid tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov, udfordringer og funktionsnedsættelser. Og så lægger vi stor vægt på at lytte til borgerens stemme, og vi lægger vægt på, at måden vi løser opgaverne på rent faktisk skaber værdi for borgerne.
Om Skovbo
Skovbo er et af Autismecenter Syds bosteder med 25 borgere fordelt på 4 afdelinger, der alle har brug for ekstra støtte for at kunne mestre deres liv.
På Skovbo ser vi hinandens ressourcer og mener ufortrødent, at vores forskelligheder er en styrke. Derfor arbejder vi også efter mottoet "Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi det hele".
Om jobbet
Du bliver en del af et team med megen fleksibilitet, humor og som med høj faglighed. Teamet har et stort engagement og arbejder hver dag for at sikre at borgerne har et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Dine arbejdsopgaver
Den pædagogiske opgave indebærer generelt at arbejde
- med støtte til vores borgere i at være mestre eget liv og tilværelse
- systematisk og struktureret med afsæt i anvendte metoder, modeller og tilgange benyttet i Autismecenter Syd
- konstruktivt med din egen faglighed i et tværfagligt samarbejde om fx indsatsmål samt evaluering og dokumentation af indsatsen
- ud fra et helhedsorienteret fokus ift. opgaven som støtte- og kontaktperson fx omkring pårørende, samarbejde med borgeren, økonomi m.m.
Om vores nye kollega
Vi forestiller os, at du kan nikke til det meste af følgende. Du
- drives af lysten til at opsøge og inddrage ny viden omkring den pædagogiske metodeudvikling og praksis, i forhold til de udfordringer borgerne har
- agerer selvstændigt, handlekraftigt og loyalt ud fra fælles beslutninger og retningslinjer og formår at samarbejde konstruktivt ind i arbejdsfællesskabet
- har en veludviklet refleksionsevne, som aktivt styrer egen praksis og er i stand til at bidrage konstruktivt i samarbejdet med borgere og kollegaer
- er teamplayer og ressourcebevidst i forhold til egne kompetencer
- gør brug af en direkte, anerkendende og imødekommende kommunikationsform, hvor bevidstheden omkring egne og andres behov styrker din faglighed
- har lyst til at deltage i det tværgående samarbejde i hele Autismecenter Syd
Vi har ellers en forventning om, at du
- er uddannet pædagog, PAU, socialrådgiver, SSH eller SSA
- har gode danskfaglige kundskaber både mundligt og skriftligt
- har kørekort.
Vi kan tilbyde dig
- et fagligt udviklingsmiljø
- en synlig ledelse, der sætter pris på åbenhed, ærlighed og gode menneskelige værdier
- et miljø hvor humor og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
- en høj grad af selvstændige kompetencer og team kompetencer
- supervision og relevante kurser
- et arbejdsfælleskab med fokus på psykologisk tryghed, som fundament i arbejdet, der til tider stiller høje følelsesmæssige krav
- en arbejdsplads, der udvikler på arbejdsfællesskabet og det gode arbejdsmiljø
- arbejdstider, hvor der arbejdes både dag og aften, hver anden weekend samt helligdage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for enten pædagog, PAU, socialrådgiver, SSH eller SSA.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Der er tale om en stilling på 37 timer, der ønskes besat pr. 1. april 2024 eller hurtigst muligt efter aftale. Har du et ønske om et andet timetal, er vi også åben for denne dialog.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere eller kunne du være interesseret i at komme på besøg til en kop kaffe og en snak om stillingen, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Holbæk Ehlert aehl@aabenraa.dk.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 19. februar 2024.
Send din ansøgning via linket og skriv meget gerne hvilket timetal, du foretrækker.
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning til os.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d683b8cc)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Savværksvej, 6230 Rødekro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982010