BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du bidt af jernbaneteknik, og vil du være med til at sikre en grøn infrastruktur og tog til tiden?
Hos Banedanmark søger vi en dygtig og engageret sikringsmedarbejder til at indgå i vores team i Jylland med fokus på fornyelsesopgaver.
Som vores nye kollega, kommer du til at indgå i vores sikringsteam med tjenestested i enten Fredericia, Rødekro, eller Esbjerg alt efter, hvor du er bosat.
Du får et spændende og alsidigt job, hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger, der har stærke faglige kompetencer inden for sikringsteknik. I teamet udvikler vi os sammen og vi hjælper hinanden.
Alsidig arbejdsdag i marken
Du får en alsidig arbejdsdag med varierende opgaver ude i sporene. De opgaver, som du løser, vil gøre jernbanen endnu mere sikker og optimere rettidigheden. Du vil derfor blive en vigtig person i arbejdet om at effektivisere jernbanen.
Dine primære opgaver vil være fornyelsesopgaver, hvor opgaverne bl.a. vil være opgradering af overkørsler med ekstra bomme og signaler.
Der hvor vores nye signalsystem er ibrugtaget, skal det gamle sikringsanlæg nedtages. Her vil du få en vigtig opgave i at sikre nedtagningen af det gamle signalsystem, som vil genanvendes til fejlretning og ombygninger.
Når der ikke er opgaver i fornyelsesafdelingen, vil du indgå i forskellige teams på dit tjenestested, hvor du vil være med til at udføre fejlretning, normarbejder og tilstandsopgaver.
Dygtig sikringsmedarbejder, som ikke er bange for at tage fat
Har du erfaring med at arbejde i sporet, vil det være en fordel, men ikke et krav, da du vil blive oplært i at udføre opgaverne af dine kollegaer.
Du har en god holdånd, da du ofte arbejder i teams sammen med andre og på tværs af faggrupper. Sidst, men ikke mindst, er du indstillet på varierende arbejdstider, og tager del i de forskellige ad hoc-opgaver.
Det er et must, at du hat gyldigt kørekort kategori B, da du vil skulle køre rundt til forskellige lokationer.
De opgaver du vil være med til at udføre i fornyelse, kræver at du skal køre med minigraver og har du kørekort kategori C til lastbil, vil det være en fordel, men ikke et krav.
Som sikringsmedarbejder skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav, hvor der bl.a. vil blive udfærdiget en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik hjemmeside (www.trafikstyrelsen.dk).
Løn
Hvis du er ufaglært, vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for området for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Ellers vil din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt enten teamleder Michael Hansen eller sektionschef Karsten s Larsen. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Teknik, Banegaardspladsen 2, Rødekro, Banegaardspladsen , 6230 Rødekro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5911695