Samlingsmedarbejder søges til Museum Sønderjyllands mediearkiv på fleksjobbasis

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Samlingsmedarbejder ved Museum Sønderjylland (Fleksjob)

Museum Sønderjylland søger en samlingsmedarbejder til ansættelse ved museets mediearkiv, der er en del af Historieenheden (nyere tid). Stillingen er på 15 timer pr. uge og er ledig pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Stillingsindhold

Museum Sønderjyllands Mediearkiv består af yderligere to medarbejdere, en museumsinspektør og en samlingsmedarbejder, som du i det daglige vil komme til at arbejde sammen med. Mediearkivet er en del af Historieenheden, der består af i alt 10 medarbejdere, som er fordelt over flere byer i Sønderjylland. Mediearkivet befinder sig på museets bevaringscenter på Voldbrovej 5 i Rødekro, hvor det deler hus med museets samlingsenhed af bl.a. konservatorer og magasinfolk. Det vil blive din arbejdsplads.

Mediearkivet bevarer, registrerer og tilgængeliggør museets store samling af billeder, film og lyd. Betydelige dele af samlingen er gennem årene scannet, registreret og gjort offentligt tilgængelig. Det sidste sker siden 2020 via arkiv.dk. Du vil blive en del af dette arbejde. Samlingen registreres i programmet Arkibas, og til billedscanning bruger vi programmet Silverfast.

Ud over det forventes du at kunne deltage i en række opgaver, der knytter sig museets øvrige samlinger, der også befinder sig i bevaringscentret og er registreret i programmet SARA. Opgaverne vil overvejende være af administrativ art som indtastning af forskellige oplysninger i systemet, men kan også omfatte registrering af genstande og andet. Opgaverne omfatter samarbejde med museets samlingsenhed.

Endelig vil du komme til at arbejde med nogle af museets håndbiblioteker, som registreret i programmet Cicero.

Vi forventer af dig, at du:
  • Er godkendt til fleksjob.
  • Har interesse for og erfaring med at arbejde med billeder, film og andre medier.
  • Har interesse for og erfaring med at arbejde med digitale værktøjer til registrering mv. som Arkibas, SARA og Cicero.
  • Er omhyggelig og systematisk.
  • Er samarbejdsvillig.
Vi kan tilbyde:
  • Faste strukturerede opgaver.
  • Mulighed for at dykke ned i den spændende sønderjyske historie.
  • Mulighed for at vokse med opgaven og lære samlingen at kende under kyndig vejledning.
  • Arbejde i et overskueligt og trygt miljø, men med kontakter til en større kreds af kolleger

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK.

Ansættelsen er betinget af en acceptabel straffeattest.

Nærmeste leder vil være enhedsleder Carsten Porskrog Rasmussen. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Carsten Porskrog Rasmussen (Tlf. 21202820, mail: cpr@msj.dk).

Send din ansøgning ved at klikke på linket herunder senest den 11. november 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Museum Sønderjylland, Bevaring, Voldbrovej, 6230 Rødekro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6136066

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet