BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at være med til at skabe et "andet hjem" for børn og unge med pædagogiske opgaver i et fagligt miljø? Så er du måske vores nye kollega i aflastningen i Børnehuset Lille Kolstrup. Vi søger nemlig en specialpædagog på 32 timer om ugen, der formår at være teamplayer og ønsker en hverdag med spændende og komplekse pædagogiske opgaver.
Om jobbet
Børnehuset Lille Kolstrup er beliggende på Lille Kolstrup 10 i Aabenraa. Vi er et tilbud til børn med fysiske -og psykiske funktionsnedsættelser. Vi er en institution under Børne- og Familieafdelingen i Aabenraa Kommune, og vi er normeret med 10 pladser til børn i alderen 0-18 år.
Institutionen indgår som en del af Børnehandicapområdet i Aabenraa Kommune, der foruden Lille Kolstrup aflastning og børnehave, består af Børneinstitutionen Posekær, der er en døgninstitution for handicappede børn og unge.
Vores åbningstider er i hverdagene fra kl. 14.00 til næste dag kl. 9.00. I weekender og i ferier har vi åbent hele døgnet. Vi har i aflastningen åbent 355 dage om året. Din arbejdstid vil primært i hverdage være i aftenvagt og dag- og aftenvagt hver anden weekend.
Hos os er barnet og den unge er altid i centrum og pædagogikken og strukturen er stilladset omkring den enkelte med det mål at understøtte den enkelte bedst muligt i dets udvikling og trivsel, når de er hos os.
Vores værdier i aflastningen er:
- Omsorg
- Anerkendelse
- Relation
- Troværdighed
I aflastningen er der stor diversitet i målgruppen af børn og unge. Dette gør at ingen er dage ens, så du skal kunne trives i en omskiftelig hverdag, og du skal kunne handle selvstændigt på bagrund af din faglige viden, vores værdier og de handlemål der er defineret for den enkelte.
Vi tilbyder, at du
• er en del af en arbejdsplads med høj grad af faglighed og udvikling
• har mulighed for høj grad af indflydelse
• har mulighed for personlig og faglig udvikling
• får og indgår i sparring og perspektivering af komplekse pædagogiske udfordringer og problemstillinger
• har en høj grad af ansvar for og uddelegering af opgaver
• har faglige dygtige kollegaer som del af et inspirerende læringsmiljø
• indgår i en anerkendende og værdsættende kollegial tilgang
Hvem er du?
Vi søger en pædagog, der holder af at arbejde med børn og unge med særlige behov, herunder fysiske og psykiske handicaps. Du har gerne erfaring med, at arbejde med børn og unge, der har komplekse problemstillinger og med positivt at kunne håndtere udadrettet og udadreagerende adfærd.
Har du talent og kompetencer i forhold til ovennævnte, er det måske dig der skal være vores kommende kollega i aflastningen.
Vi forventer at du
- er uddannet pædagog
- er omstillingsparat og har stor lyst til at udvikle dig fagligt i samspil med dine kollegaer
- VIL arbejde med børn med særlige behov, herunder fysiske og psykiske handicaps.
- er kompetent og fagligt kan arbejde udviklende med børnenes kompetencer
- har indlevelsesevne, kan bevare roen og har pædagogisk overblik
- har situationsfornemmelse, er handlekraftig og har en høj grad af rummelighed
- har en anerkendende tilgang og har fokus på egen rolle i relations dannelse
- vægter det tværfaglige samarbejde
- er fortrolig med forældresamarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og SL.
Stililngen er på 32 timer ugentlig og til besættelse hurtigst mulig eller senest fra 1. oktober 2023.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere information
Evt. spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Jesper Stærk Jakobsen på eller mail: jsja@aabenraa.dk
Se evt. vores hjemmeside.
Ansøgning
Send din ansøgning, cv og relevante bilag via linket senest mandag d. 14. august 2023
Vi gennemfører samtaler mandag d. 21. august i pavillonen på Lille Kolstrup 10.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5abfffed)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Posekærvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5abfffed&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874378