Miljøsagsbehandler til spildevand - Barselsvikar

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for natur og miljø? Særligt for spildevandsområdet? Og vil du gerne arbejde i krydsfeltet mellem natur og miljø som skal beskyttes og erhvervslivet, der skal udvikle sig? Så læs videre. 

Om os
Du vil komme til at indgå i spildevandsgruppen, der ud over dig består af 3 medarbejdere, der arbejder med alle opgaver inden for spildevandsområdet. Gruppens fokus ligger dels på at sikre en sundheds- og miljømæssig forsvarlig håndtering af spildevand og dels at medvirke til at sikre vandkvaliteten i recipienterne. Det gør vi bedst igennem løsningsorienteret dialog med såvel borgere som virksomheder samt ved et godt samarbejde med vores forsyningsselskab Arwos.

Spildevandsgruppen er en del af Team Miljø i afdelingen Byg, Natur & Miljø. I teamet er vi 20 højt motiverede og veluddannede medarbejdere. Teamet er præget af en uformel omgangsform, hvor humor og godt samarbejde vægtes højt. Vi er et team, der fungerer rigtigt godt både fagligt og socialt.

Vi tager både naturen og miljøet alvorligt og arbejder i krydsfeltet mellem at natur og miljø skal beskyttes, samtidig med at erhvervslivet skal kunne eksistere og udvikle sig, og borgerne skal kunne leve det gode liv.

Om dig
Du har erfaring med/interesserer dig for arbejdet med myndighedsopgaver inden for spildevandsområdet. Vi forventer ikke, at du nødvendigvis kan gå direkte ind og løfte alle opgaver fra dag ét, men du skal have forudsætningerne på baggrund af din uddannelse og en interesse for spildevand.

Du skal kunne kombinere din myndighedsrolle med en serviceminded tilgang, hvor såvel hensynet til natur- og miljøinteresser som til borgere og erhverv bliver varetaget. Kommunikation er hos os et nøglebegreb, og det er væsentligt, at du kan indgå i en konstruktiv dialog med borgere og andre relevante parter.

Vi forventer, at du fagligt

  • er ingeniør, cand.scient. eller har en anden relevant uddannelse
  • har interesse for spildevandsrensning, afløbsteknik og recipienter
  • har kendskab til diverse IT-værktøjer, eksempelvis GIS, S-plan, GeoEnviron eller er god til at sætte dig ind i nye IT-værktøjer
  • kan sætte dig ind i nyt lovstof
Vi forventer, at du personligt
  • er god til at kommunikere
  • kan koordinere og samarbejde på tværs
  • kan håndtere modstridende interesser og finder den gode løsning også i komplekse problemstillinger
  • har kørekort
Dine opgaver
Opgaverne er først og fremmest:
  • Myndighedsopgaver i forbindelse med udledningstilladelser, påbud om separering og tilslutningstilladelser til regn- og overfladevand
  • Samarbejde med kommunens forsyningsselskab
  • At holde dig ajour med lovgivning inden for området
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse pr. 1. november 2023 eller efter aftale.

Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Jon Kjær Jensen, tlf. 7376 6286, e-mail jkje@aabenraa.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 3. september 2023.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2172012f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=2172012f&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888857

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet