Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads med fart over feltet, godt teamwork og højt humør? og har du god forståelse for, hvordan et effektivt lager fungerer?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Som lagermedarbejder hos OX-ON bliver du en del af et team og en organisation på et spændende tidspunkt. Vi er flyttet ind i et nyt lager og arbejder i et nyt ERP-system, SAP. Derfor er vi stadig i gang med at finde de bedste rutiner og arbejdsgange i hverdagen. Det betyder, at ikke alt er støbt i beton endnu, og at du skal kunne trives i en hverdag, hvor vi løbende lærer, justerer og forbedrer os sammen.
OX-ON er en førende aktør inden for personlige værnemidler og sikkerhedsudstyr. Vi er dedikerede til at levere førsteklasses produkter og skabe værdifulde langsigtede relationer med vores kunder. Vores erfaring er, at ingen kunderelationer er særligt stabile, hvis lager og logistik ikke fungerer. Derfor ser vi rollen som lagermedarbejder som en vigtig del af vores organisation.
Din arbejdsdag vil hovedsageligt bestå af følgende opgaver:
- Plukning og pakning af ordrer i ordreekspeditionen
- Kvalitetskontrol
- Truckkørsel
- Af- og pålæsning af lastbiler og containere
- Registrering med håndholdte scannere
- Vedligeholdelse af materiel og udstyr
Vi ser gerne, at du:
- har solid erfaring som lagermedarbejder
- er mødestabil og ikke er bange for at tage fat
- har truckcertifikat er et krav
- tager ansvar og er fleksibel
- har gode grundlæggende IT-kundskaber
- er løsningsorienteret og formår at føre løsningerne ud i livet
- kan bevare overblikket i stressede situationer
- har gode samarbejdsevner
- har ordenssans
- kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk – tysk er også en stor fordel
Dit team
Du bliver en del af et ungt og friskt team. Der er masser af humor, god stemning og fantastisk samarbejde. Vi har hinandens ryg og arbejder sammen for at nå i mål. Vi gør os umage for at skabe et sted der er rart at være.
Det er vigtigt for os, at du kender til hverdagen på et lager og de udfordringer, der måtte opstå. Du skal tro på dig selv, og kunne forholde dig kritisk til dit arbejde med henblik på, at vi hele tiden skal forbedre os.
Som lagermedarbejder bliver din leder lagerchef Lars Koster, som beskriver sin ledelsesstil sådan her:
”Hos os får du frihed under ansvar. Viser du initiativ og viljen til at udvikle dig, får du både tillid og mulighed for at tage mere ansvar. Jeg tror på, at de bedste løsninger kommer fra dem, der står tættest på opgaven. Derfor lytter vi til hinanden, giver plads til medindflydelse og anerkender en god indsats, når vi ser den. Min dør står altid åben, og vi løser udfordringerne sammen, før de bliver til problemer.”
Arbejdstiden hedder: man-torsdag: 07:30 - 15:30 & fredag 07:30-15:00.
I perioder med høj belastning kan der forekomme overarbejde.
Vi tilbyder: En stilling med overenskomst, fritvalgsordning, pension, kantineordning (tilvalg), pension, arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, frugtordning, gratis fitnesscenter (Aabenraa) og en aktiv personaleforening.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV – vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Lagerchef Lars Koster på tlf. +45 3037 2499.
OX-ON er førende totalleverandør indenfor personlige værnemidler. Vi er en del af Abena Koncernen med hovedsæde i Aabenraa og er en uformel virksomhed, der har styr på værdierne og korte beslutningsprocesser. Vi tror på kvalitet og praktisk viden som en væsentlig del af vores afsæt overfor såvel kunderne som kollegaerne.
Vi vil have glade medarbejdere ansat hos OX-ON, og vi bidrager alle til vores værdier som er troværdighed, innovation, værdiskabende og livskvalitet. Vi har en klar strategi og ved, hvad vi vil.
Læs mere på www.ox-on.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
OX-ON A/S, Kometvej, 6230 Rødekro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/34ea0071-a535-438f-8200-db3ed1dca9dd