Lærer til matematik, naturfag og PASE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lærer til matematik, naturfag og PASE[1] søges til FGU Sønderjylland i Aabenraa

 

Vil du være med til at undervise på en spændende uddannelse.
Kan du tænke og gennemføre helhedsorienteret og praksisrettet undervisning til unge mennesker, der ikke altid vælger den lige vej, og har du hjertet på rette sted? Så er det dig vi søger.

FGU – Forberedende Grunduddannelse er for unge mellem 16 og 25 år.

For alle medarbejdere på FGU er kerneopgaven at arbejde for, at eleverne efterfølgende starter i anden uddannelse eller job.

På FGU arbejder eleverne med: viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at opnå ufaglært beskæftigelse. FGU er uddannelsen for unge, som har brug for et samlet uddannelsestilbud for at komme videre.

Lærerne tilrettelægger undervisningen sammen og individuelt. Nogle af de bærende elementer er: Inkluderende læringsmiljø, praksisbaseret dannelse og læring, samt helhedsorienteret undervisning

Om jobbet

Til skolen i Aabenraa søges en almenlærer.

De samlede lærer- og fagplaner kan findes på www.emu.dk/fgu.

Du bliver en del af en ambitiøs gruppe almen- og faglærere, med meget forskellige baggrunde. Alle har det fælles mål at skabe de bedste og mest trygge rammer for udfoldelse og læring for vores elever. Således er det vigtigt, at du aktivt involverer dig i skolens mange aktiviteter.

Dine primære opgaver bliver udvikling og gennemførelse af læringsforløb og undervisning i et miljø båret af relations arbejde og praksisrettet og helhedsorienteret læring. Du har mod på og gerne erfaring med at tænke læring ind i en praktisk kontekst. Du er indstillet på at arbejde med Co-teaching i en del af timerne.

En del af din arbejdstid vil du skulle undervise i matematik, naturfag og PASE, mens en del skal anvendes til understøttende socialpædagogisk arbejde med fokus på studiestøtte og fastholdelse af elever i uddannelsen.

Du får en aktiv rolle i at sætte dit præg på dine fag, og vil få en meget vigtig rolle i at skabe trivsel og læring for den enkelte elev.

 

 

Om dig

Du er en ildsjæl, der stortrives i et miljø af unge mennesker, der har brug for en anden vej til uddannelse og job. Du anerkender og arbejder efter, at eleverne er forskellige og dermed har behov for forskellige tilgange til det at lære. Du er idérig ift. at skabe helhedsorienteret og praksisrettet undervisning for skolens elever, og er aktiv i det tværfaglige samarbejde med såvel almenlærere som andre faglærere. Du er indstillet på, at læring foregår dagen igennem og i mange forskellige sammenhænge. Du sætter pris på tværfagligt samarbejde og du er en udpræget ”holdspiller”.

Du møder eleverne med tillid og tålmodighed. Du anerkender at selv mindre udfordringer kan virke forstyrrende for eleverne og deres læring, og går aktivt ind i at støtte den enkelte i at rydde evt. forhindringer af vejen.

Din baggrund

Vi forventer, at du har relevant uddannelsesmæssig baggrund ift. opgaverne.
Der skal undervises i fagene naturfag og matematik på niveau G, E og D, mens der i PASE undervises på G-niveau.

  • Du er åben og nysgerrig ift. eleverne og stærk i relations arbejdet.
  • Du er stærk fagligt, pædagogisk og didaktisk.
  • Du har et ønske om at undervise målgruppen for FGU, og har du erfaring derfra, er det et plus.
  • Du ønsker at indgå i et tæt og positivt kollegialt samarbejde om at skabe de bedst mulige rammer for læring og kompetenceløft for vores unge mennesker.
  • Du er positiv, rummelig og løsningsorienteret.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning iht. fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC – fællesoverenskomst), samt Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).

Ansøgningsfrist den 25. januar 2024. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt Ansøgning og CV sendes via linket nederst på siden.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Fischer Sørensen, soso@fgusyd.dk, tlf. 5095 9913.

 

FGU Sønderjylland er beliggende med institution og skole i Sønderborg Kommune og med skoler i Haderslev, Aabenraa og Tønder Kommuner.

Læs mere om FGU Sønderjylland på fgu-sonderjylland.dk.

 

[1] PASE består af de fire elementer: Privatøkonomi • Arbejdspladslære • Samarbejdslære • Erhvervslære

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

FGU Aabenraa, Østergade, 6230 Rødekro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971491

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet