Hellevad Børneunivers søger en dygtig pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du det sorte bælte i anerkendende pædagogik? Har du den bedste tilgang til børn med humør i kroppen?
Så er det måske dig, vi søger som pædagog i Hellevad Børneunivers

Hvem er vi?
Hellevad Børneunivers består af børnehave og skole med SFO.
Vi har ca. 99 skolebørn fordelt i vores 0.-6. klasse, ca. 60 børn i SFO1+2 samt 60 børnehavebørn og 10 børn i småbørnsgruppen.
Personalegrupperne består samlet af 7 lærere, 10 pædagoger, 6 pædagogmedhjælpere. Derudover har vi en pedel,  en sekretær, en souschef og en fællesleder.
Hellevad er en lille landsby beliggende i Sønderjylland tæt på grænsen til Tyskland.
Landsbyen har et smukt og idyllisk landskab med marker, skove og små søer i nærheden.
I Hellevad finder man en lokal købmandsbutik, kirke, idrætshal foruden Hellevad Børneunivers.. Der er også flere muligheder for udendørs aktiviteter, så som vandreture, cykelture og fiskeri i de omkringliggende søer.
Lokalområdet er præget af et ualmindeligt fint engagement også i Børneuniversets arrangementer.

Vi arbejder ud fra et fælles grundsyn nemlig:
F - fællesskab
T - trivsel
F – faglighed

Undervisning, udvikling og omsorg tilrettelægges efter det enkelte barns kompetencer/ressourcer og behov, ligesom vi bevidst arbejder ud fra en anerkendende pædagogik.

Om jobbet
Vi har brug for en pædagog, hvis hovedopgaver er støtte i læringsmiljøet i en 1. klasse med fokus på en elev med særlige behov. Du skal desuden være ansvarlig for vores SFO 2, der er åben 3 dage om ugen. Du vil blive en del af vores "mellemform". Det betyder, at du kommer til at indgå i det team, der er med til at styrke og skabe inkluderende læringsfællesskaber.

Du skal arbejde under de forudsætninger, at

  • specialpædagogiske tilgange og metoder anvendes i almenundervisning
  • elever i perioder kan modtage pædagogik af særlig karakter og form
  • du fungerer som sparringspartner for dine kolleger, lærere og pædagoger
  • du er vejviser for, hvordan vi trækker flere forebyggende kræfter ind i klasserne for at skabe mere ro og bedre trivsel i klassemiljøet
  • du i samarbejde med lærere og pædagoger medudvikler en mellemformspraksis, hvor arbejdet finder sted i et tæt og udviklende samarbejde med alle kolleger, PPR og andre tværfaglige samarbejdspartnere
  • du varetager en støttefunktion primært i en klasse
  • du varetager SFO 2 -  tre dage om ugen og er ansvarlig for dette

Vi forventer, at du
 
  • har en pædagogisk uddannelse
  • brænder for at give dit bidrag til en god folkeskole med en attraktiv SFO
  • mestrer relationsarbejdet, er anerkendende og troværdig
  • gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet med børn og unge
  • har gode kommunikative egenskaber
  • du er fagligt velfunderet – kvalificeret og kompetent
  • er en bevidst og tydelig rollemodel, der ikke skælder ud, men godt kan rammesætte
  • er fleksibel og god til at samarbejde
  • er klar til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde
  • er optaget af et godt forældresamarbejde

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at aflægge os et besøg, ringe eller maile spørgsmål vedrørende stillingen.
Kontakt Fællesleder Steen Christian Knutzen på tlf. 24614047 - sckn@aabenraa.dk.
Aftal evt. besøg ved at kontakte sekretær Bethina Lone på tlf.:73766100.
Du kan også orientere på dig på vores hjemmeside

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Stillingen er på 32 timer ugentlig.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation via linket senest 05.04.2024.
Samtaler vil blive afholdt i uge 15.
Tiltrædelse hurtigst muligt.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d4c88f7d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skolegade, 6230 Rødekro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012636

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet