Gruppekoordinator til Hjemmeplejen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du tillidsvækkende og har gode samarbejdsevner? Er du ambitøs og har lyst til at udvikle dig i dit job? Og kan du se dig selv varetage funktionen som gruppekoordinator? Så er det netop dig, vi har brug for.

Om Hjemmeplejen
I Hjemmeplejen arbejder vi rehabiliterende med at hjælpe borgeren til at skabe det gode liv ud fra værdierne sundhed, mestring og fælleskabelse. Borgerens behov er udgangspunktet, når vi går i dialog og samarbejder om en professionel faglig indsats.

I Hjemmeplejen arbejder vi med, at læring, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring er en integreret del af vores organisationskultur. Som noget helt naturligt arbejder vi med de nyeste digitale værktøjer. Skærmbesøg og digitale møder med borgere, kolleger, andre fagpersoner og ledelsen er den del af dagligdagen. Det har gjort vores arbejde lettere og mere effektivt samtidig med, at vi kan bruge mere tid på at støtte borgeren frem for at bruge tiden på landevejen.

Vi får i øjeblikket overdraget en lang række indsatser fra sygeplejen, som vores dygtige social- og sundhedsassistenter skal varetage, og derfor har vi brug for endnu en medspiller på holdet.

Dine opgaver er bl.a.
 

  • at medvirke til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen i henhold til gældende kvalitetsstandarder og faglige kompetenceprofiler
  • at sikre, at arbejdsopgaverne fordeles, således at de faglige og menneskelige ressourcer anvendes bedst muligt            
  • at indberette og fagligt argumentere for tilpasninger til visitationen
  • at indberette afvigelser i forhold til planlagt disponering
  • at medvirke til en tilfredsstillende information mellem gruppen, driftsleder og sygeplejerske
  • at medvirke i prioriteringen af klienter/opgaver ved sygdom m.m.
  • at være ansvarlig for at ændringer/afbud meddeles klienterne.
  • at være medansvarlig for aktiv og fleksibel udnyttelse af ressourcer på tværs af distrikter og træde til i driften ved behov.

Vi forventer, at du
  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • er bevidst om eget ansvars- og kompetenceområde
  • har erfaring i at arbejde med Nexus
  • er fleksibel
  • er tillidsvækkende og har gode samarbejdsevner
  • brænder for dialog, samarbejde og respekt for borgeren og ser på mennesket som en helhed
  • er nysgerrig på egen og andres praksis og kan lide at tilegne dig og bidrage med ny viden
  • kan formulere dig såvel skriftligt som mundtligt og har flair for dokumentation

Vi kan tilbyde, at du får
  • en god introduktion til dine opgaver
  • mulighed for at udvikle dig i dit job både i dag og i fremtiden, da vi er en organisation med gode interne udviklingsmuligheder
  • en stilling med ansvar og selvstændighed og med stor variation i arbejdsopgaverne
  • et godt arbejdsmiljø med fokus på høj social kapital - tillid, retfærdighed og samarbejde - i en positiv kollegagruppe, hvor humor og fællesskab vægtes højt

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med ansættelse i Hjemmeplejen i distrikt Rødekro. Der er tale om fastansættelse, og det ugentlige timetal er 37 timer.

Mødetid er kl. 6.30 alle dage.

Ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem FOA og Kommunernes Landsforening.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.

Hvis du vil vide mere
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til driftsleder Charlotte Mikaelsen på telefonnr. 2117 4370 eller pr. mail: cmik@aabenraa.dk

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 20. juli 2023.

Vi gennemfører samtaler den 31. juli 2023.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3847dca4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=3847dca4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873700

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet