BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at indføre agile arbejdsmetoder i Familieretshusets IT-kontor og derigennem gøre en forskel for familier og børn i Danmark? Så søger vi lige nu en erfaren Scrum Master til en central placeret IT-udviklingsenhed, hvor du har mulighed for at bruge hele din faglighed og erfaring. Læs mere her, og send dit CV til os.
IT i Familieretshuset har ansvar for at bringe teknologi og data i spil, så borgerne hjælpes bedst muligt i de sårbare situationer, de typisk står i ved mødet med Familieretshuset, og sikre, at vores medarbejdere understøttes optimalt i deres opgaveløsning.
Vi skal i efteråret i gang med flere større og vigtige udviklingsprojekter og samtidig omstille os og organisationen til agile arbejdsmetoder, herunder helt konkret opbygge et eller flere Scrum-teams. I den forbindelse søger vi en erfaren Scrum Master, som er interesseret i at spille en central rolle i at sikre effektivt samarbejde og sikre kvalitet i vores projekter – og være med til at oplære kollegaer i arbejdsformen.
IT-kontoret har sin primære lokation i Aabenraa og en mindre enhed i København. Du har mulighed for enten at have arbejdssted i Aabenraa eller København. Du skal være indstillet på, at hovedparten af Scrum-teamet og øvrige kollegaer vil være i Aabenraa. Og da vi udvikler IT for hele Familieretshuset, som har lokationer i hele landet, vil der kunne forekomme rejseaktivitet.
Primære arbejdsområder:
- Facilitere og lede Scrum-møder, herunder daglig stand-up, sprintplanlægning, review og retrospective.
- Sikre at teamet forstår og anvender Scrum-metoden korrekt.
- Arbejde tæt sammen med Product Owner og udviklingsteam for at sikre en klar og prioriteret backlog.
- Skabe et effektivt og samarbejdende miljø og fremme selvorganisering i teamet.
- Opbygge og vedligeholde gode relationer med interessenter og samarbejdspartnere.
- Evt. varetage rollen som agil coach og medvirke til at hele IT-kontoret bliver godt hjulpet i gang med Scrum metodikken.
Vi foretrækker kandidater, der kan sætte hak ved størstedelen af nedenstående:
- Relevant videregående uddannelse fx indenfor IT.
- Dokumenteret erfaring som Scrum Master i IT-udviklingsprojekter.
- Certificering som Scrum Master (f.eks. CSM) og stærk forståelse for Scrum-frameworket og principperne.
- Forståelse for softwareudvikling og tekniske processer.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt arbejdsmiljø i Familieretshuset med gode kollegaer, hvor du vil have mulighed for at bidrage til udviklingen af IT-løsninger, der har stor betydning for familier og børn i Danmark. Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til familieliv og fritid og til forskellige behov.
Spørgsmål er velkomne
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af IT Udvikling, Lasse Krogh Bohse på tlf. 93596750. Du kan desuden blive klogere på vores arbejde i Familieretshusets her eller på Familieretshusets LinkedIn-profil.
Dine ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet vil være Social-, Bolig og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. IT-udvikling har medarbejdere i både Aabenraa og i København. Dit ansættelsessted bliver Familieretshuset med arbejdssted i enten Aabenraa eller København (Ny Ellebjerg) alt efter, hvad du foretrækker. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer, og det er en integreret del af vores hverdag at samarbejde med kollegaer via Teams og lignende.
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Vi glæder os til at modtage dit CV
Hvis vi har vækket din interesse, skal du blot sende os et motiveret CV samt eksamensbevis.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i Aabenraa og København hhv. den 9. og 12. juni. Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer, og der kan blive anvendt case i forbindelse med 2. samtalen, som forventes at ligge den 19. og 20. i hhv. Aabenraa og København.
Ansættelsesstart d. 1. august 2023 eller snarest muligt. Øverst på formularen
Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt. Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.
Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Familieretshuset, Afdeling Aabenraa, Storetorv 10, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169167&DepartmentId=8103&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837477