Elektriker til E-mobility

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til en udfordrende hverdag, med stor frihed og selvstændighed? Så søger vi lige nu en engageret elektriker, hvis primære opgave bliver at installere ladestandere til el-biler. Hos os bliver du en del af et team af teknikere, som servicerer vores vækstområde E-mobility. Du får base i Aabenraa og et landsdækkende netværk af kollegaer, der sikrer dig stor opbakning og faglig sparring.

Hvad leder vi efter?

Vi søger en kollega, som kan være med til at bidrage til vores fortsatte vækst blandt vores mange erhvervskunder og vores servicekultur, hvor kunder, kvalitet og service er i højsædet. Du trives med en afvekslende og selvstændig hverdag, hvor din primære opgave er e-mobility, men hvor du også vil have serviceopgaver hos vores faste erhvervskunder.

Dine opgaver

Din primære opgave bliver at installere ladestandere til el-biler. Dine opgave spænder bredt indenfor:

  • Opsætning af nye ladestander sites med transformerstationer og koblingsanlæg
  • Installation af kabelanlæg og tilslutning af lavspændingsanlæg
  • Renovering og vedligehold af eksisterende anlæg.

Derudover skal du også forvente mindre serviceopgaver hos vores faste erhvervskunder, hvor du får mulighed for at anvende dine kompetencer i udarbejdelse af brugbare løsninger i samarbejde med kunden. Mere konkret vil dine opgaver være:

  • Reparation og optimering af tekniske installationer
  • Udføre løbende el-tekniske ad-hoc opgaver
  • Deltage i både mindre og større projekter, udvidelser og forbedringer.

Hvem er du?

Du er positiv af natur og trives med at samarbejde med såvel kollegaer som kunder. Du synes dit arbejdsfelt er spændende, og derfor er det naturligt for dig at holde dig ajour med udviklingen. Du er fleksibel i forhold til arbejdstid, kunder og opgaver, og synes at en varieret hverdag, som du selv har stor indflydelse på, er det helt rigtige for dig.

Derudover er det vigtig, at du:

  • Er uddannet elektriker
  • Har kendskab til E-Mobility, og den grønne omstilling (ikke et krav)
  • Har erfaring med service og installationsarbejde hos erhvervskunder
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt flair for teamwork og kundeservice
  • Er serviceminded, selvstændig og tillidsvækkende

Vi tilbyder

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv, og derfor får du en hverdag med stor teknologisk spændvidde, faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder. Du vil opleve en stor opbakning og faglig sparring fra både kollegaer og ledelse i et værdibaseret arbejdsmiljø med god balance mellem arbejde og fritid. Vi bakker op om din faglige og personlige udvikling, og derfor er der rig mulighed for såvel kurser som efteruddannelse.

Vi glæder os til at høre fra dig

Hvis du mener ovenstående kunne være noget for dig, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV. Alle ansøgninger skal ske via vores e-rekrutteringsportal.

Vi indkalder løbende til samtale, hvorfor vi opfordrer dig til at ansøge hurtigst muligt.

Vi er engagerede i mangfoldighed og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, oprindelse, hudfarve og lign. til at søge stillingen.

Ønsker du yderligere information, eller har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores projektleder Morten Christensen på tlf. 4175 3922og få en uforpligtende snak om din fremtid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

CBRE Teknisk Servicepartner, Blytækkervej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012842

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet