BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at være primus motor på vores bæredygtighedsrejse? Er du knivskarp på kvalitetsstandarder og miljømæssige målinger – så har vi brug for dig til stillingen som Compliance Specialist i OX-ON, hvor du skal hjælpe os med at levere førsteklasses personlige værnemidler med et stærkt fokus på ansvarlighed og bæredygtighed!
OX-ON er en anerkendt leder inden for personlige værnemidler, dedikeret til at levere førsteklasses produkter og opbygge langvarige relationer med vores kunder. I takt med vores vækststrategi søger vi nu en kompetent og engageret Compliance Specialist, der kan sikre, at vi overholder alle relevante standarder gennem hele produktkæden. Rollen er afgørende for at fastholde vores høje kvalitetsniveau og styrke vores forpligtelse til bæredygtighed og ansvarlighed.
Som Compliance Specialist i OX-ON følger du proaktivt op på mål og projekter relateret til vores CSR strategi (ESG), herunder løbende udarbejdelse på LCA’er på vores produktsortiment og opfølgning på miljøkvalitetsmålinger. Derudover bliver du ansvarlig for løbende målopfølgning og afrapportering i forbindelse med årsregnskabet.
Af vigtige arbejdsopgaver i dit nye job kan nævnes:
- Daglig drift og opfølgning på ISO 9001, ISO 14001
- Håndtering af BSCI platformen (Amfori), Oekotex og Oekotex step i daglig drift
- Ansvarlig for certifikater og test af OX-ONs produktsortiment
- Analyse og opgørelse af CO2 udledning på produktniveau samt udarbejdelse af LCA’er på alle OX-ON produkter i samarbejde med ABENA Global Supply
- Opdatering og vedligeholdelse af produktinformationer herunder produktdatablade, DoC (overensstemmelseserklæringer), typegodkendelser, trykfiler m.m.
- Være en del af arbejdsmiljøgruppen og ansvarlig for udsendelse og evaluering af APV’er på hhv. Kometvej 36 og Egelund 23
- Assistere COO og indkøbsafdelingen i diverse projekter
Vigtigst er, at du:
- har relevant uddannelse gerne med naturvidenskabelig baggrund f.eks. Ingeniør, Cand. Scient. eller HSEQ
- har kendskab til miljøstandarder og -reguleringer (ISO 9001 og ISO 14001)
- gerne er Superbruger i SAP, PIM og Excel
- brænder for miljø og bæredygtighed med en proaktiv tilgang
- er løsningsorienteret og pragmatisk
- arbejder selvstændigt og er pligtopfyldende
- arbejder struktureret med en god ordenssans
Vores ambitionsniveau er højt, vi vil være de bedste og levere kvalitet hver gang. Derfor skal grundighed være en af dine spidskompetencer, og selvom du har øje for detaljerne, kan du altid se helheden i opgaveløsningen og derigennem få inddraget relevante interessenter for at sikre, at vi leverer den rette løsning.
Bliv en del af et stærkt hold
Som Compliance Specialist bliver du en del af et stærkt hold, der går langt for at levere gode resultater. Hos OX-ON er vi 50 engagerede medarbejdere, som supporterer markederne i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland samt de baltiske lande.
Du vil opleve et selvstændigt job, der byder på faglig og personlig udvikling samt frihed under ansvar. Vi har arbejdsglæde højt på dagsordenen og går aldrig af vejen for et godt personalearrangement. Vores virksomhedskultur er kendetegnet ved højt til loftet og kort vej til beslutningerne.
Din base vil være på vores hovedkontor i Aabenraa.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV med relevante bilag snarest – vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Anders Kolmos på +45 5158 0423.
Vi ser frem til at læse din ansøgning – send den nu!
OX-ON er førende totalleverandør indenfor personlige værnemidler. Vi er en del af Abena Koncernen med hovedsæde i Aabenraa og er en uformel virksomhed, der har styr på værdierne og korte beslutningsprocesser. Vi tror på kvalitet og praktisk viden som en væsentlig del af vores afsæt overfor såvel kunderne som kollegaerne.
Vi vil have glade medarbejdere ansat hos OX-ON, og vi bidrager alle til vores værdier som er troværdighed, innovation, værdiskabende og livskvalitet. Vi har en klar strategi og ved, hvad vi vil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
OX-ON A/S, Kometvej, 6230 Rødekro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127796