Byggesagsbehandler til Aabenraa Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kender du til byggeri og regler, og har du et stort servicegen? Så er det lige dig, vi søger!

Vi søger en byggesagsbehandler, som har lyst til at være med til at gøre os endnu stærkere på byggesagsområdet i en erhvervsvenlig kommune.

Lokalt er der stort politisk fokus på byggesagsområdet, og nye krav og forandringer - som både giver udfordringer og udviklingsmuligheder - hører med til dagligdagen.

Som byggesagsbehandler forventer vi, at du kan stå fast på, at gældende lovgivning overholdes, også i konfliktfyldte situationer. Du skal også være i stand til at skabe god kontakt til ansøger, bygherre, rådgiver, naboer og andre parter og i samarbejde kunne finde gode løsninger, samtidig med hensynet til samfundsinteresserne og omgivelserne bliver sikret. Det er derfor vigtigt, at du har en solid faglig viden kombineret med en dialogskabende og tydelig kommunikation. 

Om jobbet
Jobbet er præget af mange forskelligartede henvendelser og opfølgninger, og det er derfor væsentligt, at du arbejder systematisk, kan skabe struktur og fungerer i en ofte uforudsigelig og foranderlig hverdag uden at miste fokus på at prioritere og færdiggøre opgaverne.

Selvom der er fart på området, har vi et stærkt kollegaskab, hvor der sparres og grines, og hvor vi er optaget af at gøre hinanden gode – vi fejrer vores succeser som et hold.

Stillingen hører til i Team Byg i afdelingen Byg, Natur & Miljø. Team Byg har 19 medarbejdere og en teamleder og varetager ud over byggesagsbehandling også landzonesagsbehandling, erhvervsservice, BBR- og adresseopgaver, aktindsigter, digitalt byggesagsarkiv med videre. I afdelingen Byg, Natur & Miljø har vi samlet myndighedsopgaverne på det tekniske område.

Dine opgaver vil være

  • at byggesagsbehandle både erhvervs- og boligbyggeri, herunder garager mm.
  • at afholde dialogmøder med ansøgere om projektmuligheder og sparring i forbindelse med erhvervsudvikling
  • at sikre et godt samarbejde med kommunens borgere, som aldrig har prøvet at søge byggetilladelse før
  • at administrere lokalplaner og sagsbehandle ansøgninger om dispensation
  • at bidrage til teamets øvrige projekter og opgaver og indgå i tværfaglige arbejdsgrupper
Vi forventer, at du
  • har en uddannelsesmæssig baggrund som konstruktør, ingeniør, arkitekt, byggetekniker eller lignende – gerne med viden inden for brand og konstruktioner
  • har erfaring med sagsbehandling efter Bygningsreglementet, Byggeloven, Planloven eller anden lovgivning, og kan lide at gå i dybden med juridiske problemstillinger
  • har kendskab til lokalplaner og gerne servitutter
  • har viden om ejendomsdata, dokumentation og IT-værktøjer
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk – og det er en fordel, hvis du kan tale engelsk og tysk

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du kan løfte alle opgaver fra dag ét. Men du skal have forudsætningerne, enten fra din uddannelse eller via erfaring fra andre ansættelser.

Vi tilbyder
  • et dynamisk team, der vægter faglig sparring og teamarbejde højt
  • gode kolleger med høj faglighed og godt humør
  • alsidige opgaver og udviklingsmuligheder
  • gode vilkår for oplæring og deltagelse i kurser
  • stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesstart er den 1. oktober 2023 eller snarest muligt derefter. Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Jane Petersen på tlf. 73 76 76 24, mail jpet@aabenraa.dk eller faglig koordinator Mette Aagaard på tlf. 73 76 70 75, mail mlau@aabenraa.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 20. august 2023.

Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 28. august 2023. 
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=88123bf4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=88123bf4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877138

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet