Bliv Investor Relations Manager og styrk kapitaltiltrækningen til Sønderjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Investor Relations Manager

I UdviklingsRåd Sønderjylland vil vi arbejde aktivt for at tiltrække mere investeringskapital til Sønderjylland for at styrke attraktiviteten, væksten og arbejdspladserne i vores landsdel.

Vi har derfor brug for en Investor Relations Manager, der skal arbejde systematisk med at kortlægge investeringsmuligheder med potentiale til at tiltrække ekstern kapital, herunder også pensionsmidler.

Har du erfaringer med at analysere virksomheder og forretningscases med henblik på ekstern medinvestering? Har du indsigt i og relationer til sønderjyske virksomheder, kapitalejere og eventuelt ejendoms- og forretningsudviklere?

Får du energi af at netværke og levere resultater? Og kan du løfte adgangen til kapital i hele Sønderjylland?

Så kan det blive dig, der skal opbygge et nyt Investor Relations indsatsområde i foreningen UdviklingsRåd Sønderjylland. Det sker i tæt samarbejde med topledere fra vores forening, sønderjyske virksomheder, fonde og kommuner og deres igangværende indsatser. Sammen vil vi sætte turbo på at styrke adgangen til kapital. Og du får en nøglerolle i at identificere og opsamle business cases fra landsdelen og styrke formidlingen af mulighederne til kapitaludbydere.

Du får ansvaret for styrke adgangen til kapital i hele Sønderjylland ved bl.a. at:

  • styrke kendskabet til relevante investeringsmuligheder, der vil stå stærkere med mere kapital i ryggen
  • styrke relationerne mellem udbud og efterspørgsel af privat-, pensions- og fondskapital, med særligt fokus på partnerskabsinvesteringer
  • formidle og fremme realisering af investeringer med fremmedkapital, herunder også pensionskapital
  • udvikle investor relations aktiviteter og værktøjer som fx et årligt kapitalmøde, opbygge portefølje af investeringsmuligheder samt øvrigt understøttende analysemateriale

Derudover skal du deltage i positioneringen af Business Region Sønderjylland som investeringsmiljø og medvirke til at styrke rammebetingelserne for adgang til ekstern investeringskapital.

Vi forestiller os at du:

  • har en relevant finansiel uddannelse og baggrund samt indsigt i markedet for pensionskapital og institutionelle investeringer
  • har arbejdet med og realiseret større partnerinvesteringer. Fx indenfor industri- og produktionsvirksomheder, erhvervsejendomme, infrastruktur, den grønne omstilling mm.
  • trives med at samarbejde, skabe og udbygge en bred vifte af relationer
  • har ild i øjnene ved udsigten til at bidrage til vækst og udvikling i Sønderjylland

Vi tilbyder en løn der matcher dine kvalifikationer – også når du udvikler dig i jobbet. Vi er fire ansatte i det sekretariat, der betjener UdviklingsRåd Sønderjylland fra vores kontor i Rødekro, tæt ved E45. Vi driver stærke partnerskaber med private og offentlige aktører og har et højt fagligt niveau.

Vil du med på holdet, så send din ansøgning med CV til cs@soenderjylland.dk senest den 13. oktober. For yderligere oplysninger kan du ringe til direktør Claus Schmidt på 29 68 50 76.

Læs mere om vores forening, medlemmer og indsatsområder på www.soenderjylland.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Udviklingsråd Sønderjylland, Hærvejen, 6230 Rødekro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118091

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet