Bliv en nøgleperson som demand planner i en dynamisk virksomhed

dato

Er du en analytisk stærk Demand Planner, der kan tage ansvaret for udvikling og optimering af vores forecastværktøjer? Finder du motivation og arbejdsglæde i at udvikle præcise analyser og prognoser?


Så er du den helt rigtige til stillingen som Demand Planner hos OX-ON!  

Som Demand Planner hos os bliver du en vigtig del af vores målsætning om at blive endnu bedre til at forudsige fremtidig kundeefterspørgsel for at sikre, at vi kan levere de rette produkter i de rette mængder til rette tid og sted. Vores fornemste opgave er at sikre, at vi altid kan tilbyde vores partnere det stærkeste sortiment – og det sætter vi en ære i!

Vi er i gang med en utrolig spændende udvikling mhp. system- og procesoptimering, og stillingen spiller en afgørende rolle for OX-ONs fremtidige succes. Kom med på holdet og hjælp os i mål.

Forecasting, styring og optimering er dig i en nøddeskal
Dit hovedfokus i jobbet er at forudsige og planlægge efterspørgslen efter OX-ON’s produkter, og for at vi lykkes med denne opgave, er der brug for en kontinuerlig forbedring af vores disponerings- og forecastværktøjer. Ud over disse vil der være løbende udvikling og optimering af vores processer i det daglige operationelle indkøb.

Derudover vil du komme til at:

  • udvikle præcise prognoser ved hjælp af historiske data, salgsanalyser, markedstendenser og statistiske modeller
  • disponere varer fra både Europa og Fjernøsten iht. automatisk behovskørsel og andre nøgletal
  • analysere salgsdata, kundeordrer og markedsinformation for at identificere mønstre og tendenser
  • sikre, at der er tilstrækkeligt med varer på lager til at opfylde efterspørgslen, samtidig med at overskydende lagerbeholdning minimeres
  • kommunikere prognoseresultater og anbefalinger til ledelse og relevante interessenter
  • deltage i samarbejde omkring logistikoptimering med den øvrige indkøbsgruppe på tværs af organisationen

Når du med sans for detaljen evner at analysere komplekse datasæt og identificere mønstre og tendenser, der kan påvirke efterspørgselsprognoser og lagerstyring, samtidig med at du evner at kommunikere disse resultater på tværs af organisationen, er der stor sandsynlighed for, at du lykkes i jobbet.

Vi vægter desuden højt, at du:

  • gerne har praktisk erfaring fra indkøb og ordrehåndtering
  • er superbruger i SAP
  • er superbruger i Excel
  • er pligtopfyldende og serviceminded
  • arbejder selvstændigt og  struktureret med en god ordenssans
  • har gode sprogkundskaber i såvel engelsk som tysk

Som person arbejder du ambitiøst og målrettet med et højt energiniveau i et hektisk miljø, og du fremstår engageret og ansvarsbevidst og klar til at tage arbejdshandskerne på, så vi sammen får opgaverne løst.

Vi går langt for at levere gode resultater og hylder kreativitet og selvstændighed i opgaveløsningen, så dine tanker og idéer er altid velkomne. Du får derfor både indflydelse og medbestemmelse, og du er selv med til at forme rammerne i jobbet.

Kom og bliv en del af vores stærke hold
Vi har arbejdsglæde på dagsordenen og går aldrig af vejen for et godt personalearrangement. Vores virksomhedskultur er kendetegnet ved højt til loftet og kort til beslutningerne. Vi vægter det gode samarbejde højt, hvor vi sparrer og udfordrer hinanden konstruktivt for at finde de bedste løsninger. Det vigtigste for os er, at vi trives individuelt og løfter i flok.

… og vi sætter en ære i at mandag er den sjoveste dag på kontoret. 

Hos os får du et selvstændigt job med ansvar og gode udviklingsmuligheder, et godt socialt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone iblandt kollegaerne. Lønniveau i forhold til kompetencer og erfaring.

Vi glæder os til at læse din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV med relevante bilag snarest – vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte COO Anders Kolmos på telefon 5158 0423. 

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

 

OX-ON er førende totalleverandør indenfor personlige værnemidler. Vi er en del af Abena Koncernen med hovedsæde i Aabenraa og er en uformel virksomhed, der har styr på værdierne og korte beslutningsprocesser. Vi tror på kvalitet og praktisk viden som en væsentlig del af vores afsæt overfor såvel kunderne som kollegaerne.
Vi vil have glade medarbejdere ansat hos OX-ON, og vi bidrager alle til vores værdier som er troværdighed, innovation, værdiskabende og livskvalitet. Vi har en klar strategi og ved, hvad vi vil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

OX-ON A/S, Kometvej, 6230 Rødekro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155343

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet