Aabenraa Kommune: Omsorgs- og pædagogmedhjælper til Bostedet Villa Catharina

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du dig et job inden for det socialpædagogiske felt med borgere i bosted og eget hjem?
Ønsker du at indgå i et udviklende samspil med erfarne, dygtige og engagerede kollegaer, der vægter kollegialt fællesskab og faglig udvikling højt?
Ønsker du at arbejde med en mangfoldig borgergruppe, deres ønsker og behov, og hvor en individuel hverdagsrehabiliterende tilgang skal understøtte borgernes opnåelse og oplevelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv?
Så er det dig vi har brug for.

Vi søger en omsorgs- og pædagogmedhjælper til Bostedet Villa Catharina. Bostedet Villa Catharina Bostedet består af 9 lejligheder til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (Servicelovens §85, almene boliglov § 105). Der bor 9 borgere i alderen 24 til 46 år.
På bostedet er vi 8 fastansatte medarbejdere, hvor vi er 7 socialpædagoger og 1 social og sundhedsassistent.
 Arbejdsområde:
Opgaver i stillingen er først og fremmest

  • at yde socialpædagogisk bistand.
  • at give kontinuerlig psykisk støtte, rådgivning og vejledning samt pleje og omsorg til borgere, der bor selvstændigt i egen bolig.
  • at indgå aktivt i samspil med borgerne i hverdagens praktiske opgaver.
  • ledsage borgerne til aktiviteter, læge, sygehus, tandlæge mm.
  • at byde ind med pædagogiske metoder, for at opretholde et fagligt højt niveau i teamet.
  • at varetage sundhedsfaglige opgaver efter oplæring.

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • der er alsidig, spændende og under stadig udvikling med en til tider hektisk hverdag hvor kollegernes personlige og faglige kompetencer er vigtige i løsningen af de faglige kerneopgaver.
  • hvor der fokuseres på alt er læring, læringsprocesser og udvikling.
  • hvor der tages udgangspunkt i borgeren, og hvor vi har fokus på rehabilitering og det udviklende og gode liv.
  • hvor der stilles krav om engagement og deltagelse, med frihed under ansvar.
  • hvor der er stor medindflydelse og medinddragelse i hverdagen og i tilrettelæggelse af arbejdsopgaver og vagtplan.

Vi forventer at du:

  • deltager og bidrager aktivt til teamsamarbejde og kan arbejde selvstændigt.
  • vil tage ansvar, er initiativrig og udviser handlekraft.
  • er fleksibel i arbejdstilrettelæggelsen i forhold til opgavernes skiftende omfang og karakter.
  • er udviklingsorienteret, evner kontinuerlige forandringer og er fleksibel i tanker såvel som handlinger.
  • har kørekort og villig til at køre bostedet bil og bus (kategori B).
  • er fortrolig med IT, og gerne erfaring med Nexus.
  • er åben overfor at arbejde med velfærdsteknologier.
  • yder omsorg og har en etisk og anerkendende tilgang til borgerne.
  • er fleksibel i arbejdstilrettelæggelsen i forhold til opgavernes skiftende omfang og karakter.
 Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling mellem 30 og 34 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. november 2023, eller efter aftale. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider, delvis alene arbejde, samt aften-, weekend- og helligdagsarbejde (hver 3. weekend) med skiftende arbejdstider i tidsrummet 07.00 – 22.00 alle ugens dage.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.Yderligere oplysninger
Du kan få nærmere oplysninger ved afdelingsleder Linda Olesen på mail: lo@aabenraa.dk eller på telefon  21 54 21 48.Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 7. september 2023. Ansættelsessamtaler afholdes d. 13. september 2023.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c0c26e81)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Callesensvej, 6230 Rødekro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c0c26e81&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895299

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet