Charmerende, velholdt villa beliggende i udkanten af Øster Løgum

dato

Denne charmerende ejendom, beliggende i udkanten af Øster Løgum, præsenterer den perfekte ramme for familielivet med sine grønne omgivelser og et stærkt lokalt fællesskab. Husets gennemtænkte indretning og udendørsarealer indbyder til både ro og aktivitet. Nu har Ejenholm Bolig & Erhverv denne perle til salg, ideelt placeret for pendlere og naturelskere.

Adresse: Øster Løgumvej 92 Øster-Løgum 6230 Rødekro
Pris: 998.000

Se boligen her

Ejendommen ligger i udkanten af hyggelige Øster Løgum – en mindre landsby med et stærkt, lokalt fællesskab, hvor natur og ro er i højsædet. Her kommer du og familien til at bo nær marker og grønne områder, mens I efter kun ti minutter i bil kan nå Rødekro med dagligvarebutikker, skole, idrætsfaciliteter og en togstation med gode forbindelser mod både nord og syd. I det helt nære finder I både kirke samt et velfungerende forenings- og spejderliv, hvor fællesskab og frivillighed skaber et aktivt lokalliv. Der er desuden cykelsti til Hovslund Børneunivers med børnehave og skole til sjette klasse, hvilket letter logistikken for store og små. Derudover er området ideelt for pendleren, da der kun er syv minutters kørsel til motorvejen.

Indendørs møder I et charmerende og velholdt hjem, hvor stueplan byder på et veldisponeret køkken med rigelig skabsplads og mulighed for at møblere med spisebord, hvor familien kan samles om dagens måltider. Herfra går turen videre til den rummelige stue, der er renoveret med gulvvarme og en ny terrassedør. Det lyse gulv, der er gennemgående i både stue, køkken, forgang og mellemgang, er lagt i sælgers tid i huset, og binder rummene smukt sammen. Stuen giver jer plads til at indrette med både langbord og de bløde møbler nær pilleovnen, mens de gode vinduespartier sørger for dejlige lysindfald samt udgang til en nyere, sydvestvendt terrasse. 

Stueplan byder desuden på et soveværelse af en fin størrelse, et badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt et praktisk bryggers og en mellemgang med udgang til endnu en terrasse – denne mod sydøst. Entréen leder op til førstesalen, hvor I finder to gode værelser samt et lyst toilet, mens der i kælderen ligger et mindre disponibelt rum.

Haven er velanlagt, overskuelig og fuld af stemning. Her får I flere solrige terrasser – blandt andet en træterrasse med panoramaudsigt over de tilstødende marker. Derudover venter højbede, en hyggelig pavillon samt en græsplæne med plads til leg og boldspil. Ejendommen fuldendes af en stor carport fra 2020 med integreret disponibelt rum samt et skur.

Boligens areal: 135m2
Værelser: 3
Grundareal: 1018m2
Ejerudgift pr. måned: 1.061kr.

Vil I gerne se boligen? Book jeres fremvisning her.

åbningstider

Mandag - Torsdag: 09.00 - 16.00
Fredag: 09.00 - 15.30
Lørdag & Søndag: Efter aftale